Kongens Ege Hotel ombygges med Bjørn Christiansen Landinspektører
Det hæderkronede gamle hotel, Kongens Ege i Randers ombygges til 50 eksklusive lejligheder og 40 hotelværelser med tilhørende restaurant. Bjørn Christiansen Landinspektører leverer landinspektørarbejdet, og det er omfattende med nye bærende søjler, der skal sænkes ned igennem byggeriet, hvor opmålingen skal være med 0-5 mm’s nøjagtighed. Bjørn Christiansen Landinspektører er kendte landinspektører i Randers, og derfor var det også naturligt at vælge dem til projektet. Kongens Ege har stået ubrugt i nogle år, og derfor ser lokalområdet frem til de nye eksklusive lejligheder og hotel med en fantastisk beliggenhed.
Bjørn Christiansen Landinspektører med fra starten
Arbejdet for Kongens Ege startede allerede i 2014. De opmålte i første omgang situationsplan for hele ejendommen. I løbet af 2014 og 2015 blev der lavet lejlighedsplaner til ejendomsmæglerne, så de kunne starte salget af de eksklusive lejligheder. Ultimo 2016 gik arbejdet i gang igen, og Bjørn Christiansen Landinspektører afsætter herefter punkter og linjer i hele bygningen, så nye bærende søjler, vægge trappetårne mv. kan placeres helt præcist. Der er brug for en nøjagtighed på 0-5 mm, og her kommer Bjørn Christiansen Landinspektører’s stærke kompetencer inden for nøjagtighed og systematik til sin ret.
Et nyt vartegn for byen
Ombygningen af Kongens Ege er et prestigeprojekt for byen, og bliver uden tvivl et nyt vartegn for Randers. Dansk Boligbyg, Hobro har vundet hovedentreprisen på de i alt 11.194 m2. Lejlighederne bliver på 90 til 163 kvadratmeter og alle med store altaner/terrasser, som Bjørn Christiansen Landinspektører også forventer at skulle afsætte. Der bliver p-kælder under byggeriet, og et hotel med 40 værelser og restaurant med "svævende" terrasse.
Renoveringssag med stor tyngde
Bjørn Christiansen Landinspektører varetager typisk opmåling af nybyggeri, og derfor er denne store renoveringssag yderst interessant for virksomheden. Henrik Birch-Præst indehaver og landinspektør i Bjørn Christiansen Landinspektører udtaler: ”Det er et meget spændende projekt for os, og vi er stolte over at være blevet valgt til projektet. Vi arbejder normalt mest med nybyggeri, men har inden for den seneste tid også været med i en del renoveringsopgaver. Det er en god udvikling for os.” Bjørn Christiansen Landinspektører har eksisteret i 115 år og arbejder for en lang række offentlige og private virksomheder i Randers, Aarhus og på Djursland. Virksomheden sidder på store dele af markedet i Randers, men ekspanderer på grund af en bevidst satsning på kvalitetsarbejde og kompetente medarbejdere.