Demo
2016.01.01: Ny ejer hos Bjørn Christiansen Landinspektører

Vi kan med stor tilfredshed meddele, at landinspektør Henrik Birch-Præst pr. 1. januar 2016 har overtaget halvdelen af ejerskabet af Bjørn Christiansen Landinspektører. Henrik viderefører vores virksomhed sammen med landinspektør Lars Gorm Andersen, som i forvejen har været medejer i 14 år. Henrik har været ansat hos Bjørn Christiansen Landinspektører siden 2007, så det er en mand med indgående kendskab til virksomhedens profil, medarbejdere, kunder og arbejdsopgaver, som træder ind.

Landinspektør Anne Kristine Mouritsen er udtrådt af virksomheden pr. 31.12.2015. Anne Kristine fik lyst til nye udfordringer, og vi ønsker hende al mulig held og lykke fremover.

Med Lars og Henrik ved roret ser vi frem mod et spændende 2016, hvor vi fortsat vil have fokus på hurtig, sikker og tryg levering - med høj kvalitet i vores arbejde, med kunden i centrum og til en konkurrencedygtig pris.

Godt nytår!