Hvad er en servitut?
Hvad er en servitut?
En servitut, eller en tinglyst deklaration, er en bestemmelse, der er pålagt din ejendom. Der kan findes en række servitutter på din ejendom. Det kan f.eks. være en bestemmelse for, hvor på din grund du må bygge, hvor høj din hæk må være, at du SKAL være medlem af grundejerforeningen eller at du ikke må have bestemte dyr på din matrikel blot for at nævne nogle af de servitutter, du kan støde ind i. Inden du køber en ejendom, er det altså vigtigt, du ved, hvilke servitutter der måtte være tinglyst på ejendommen. Har du ikke styr på dine servitutter, kan din drøm om en tre meter høj bøgehæk eller en dobbelt carport spoleres. En servitut kan også være retten til at krydse din nabos grund for at kunne tilgå din egen ejendom.
Alle servitutter på en ejendom skal tinglyses i Tingbogen. Er du i tvivl om, hvilke servitutter, der er registreret på din ejendom, kan du altid indhente en såkaldt tingbogsattest på tinglysning.dk. Det er er en kopi af ejendommens ejendomsblad, hvor det fremgår hvilke servitutter der er tinglyst, hvem der ejer ejendommen, og hvilke panthavere der har pant i ejendommen. Det er altså vigtigt med en tinglysning i tingbogen, hvis er kommet en ny servitut, eller hvis en gammel servitut er blevet fjernet.
Hos din lokale landinspektør, Landbjørn, står vi altid klar til at hjælpe dig med diverse tinglysninger i din ejendom. Kontakt os endelig – så kan vi få en snak om dine behov og vores muligheder for at hjælpe dig.